Hvad er Rotaract?

Video Credit: Philip Flindt Photography

Rotaract: Rotaract er for unge mennesker over 18 år, som gennem projekter og frivilligt arbejde vil udvikle lederegenskaber og skabe venskaber verden rundt. Fællesnævneren for mange medlemmer er engagement selvudvikling og et venskabsbaseret netværk. Rotaract er en bred organisation, hvor diversitet er et kendetegn – en bestemt uddannelse, religion eller politiske holdninger er irrelevante, vi mødes alle på lige fod.

Personlig udvikling: I Rotaract får man noget igen, når man giver noget. Der bliver afholdt konferencer og workshops på landsplan med forskellige temaer. Igennem klubbens aktiviteter er det mange muligheder for at udfordre sig selv. Dette kan du gøre ved at engagere dig i et udvalg, stille op til bestyrelsen eller tage ansvaret for et projekt. Vi forventer at du vil udvikle dig som medlem og tage imod udfordringer, hvis du gør det garantere vi for at du vil få kompetencer som er være at skrive på CV’et.

Dialog mellem flere medlemmer af Rotaract

Om møderne: Vi forsøger at variere vores møder mellem virksomhedsbesøg og foredrag , det er op til den enkelte klub at arrangere møder, derfor spænder møderne fra motivation, iværksætteri, networking, politik til chokolade-, vin- og ølsmagning og alt derimellem. Ved at være med i mødeudvalget i din klub kan du være med til at sætte præg på mødernes indhold.

Humanitært: Humanitære projekter er en grundpille i Rotaract, og flere klubber har nedsat udvalg, som arbejder med dette. Klubberne er selv ansvarlige for at afholde mindst to projekter om året – det kan være det helt lille dagsprojekt, hvor der gøres en forskel i det lokale, men det kan også være et stort projekt, der tager mange måneder at forberede, og hvor resultatet typisk også er større. Det er altid muligt at komme med en idé til et humanitært projekt.

Internationalt: Rotaract har  over 250.000 medlemmer verden over. Flytter du til en ny by, er der derfor god mulighed for at finde en klub i nærheden, og dermed fra starten have et netværk. Derudover er der hele tiden internationale arrangementer – store som små. Der er tre europæiske konferencer  samt en nordisk hvert år. De fleste konferencer trækker over 500 Rotaractere fra nær og fjern. Derudover er der altid massevis af lokale arrangementer. Rotary arrangerer flere forskellige former for udveksling hvert år som det er muligt at blive en del af.

Samling af danske Rotaractere til internationalt event

Rotary: Rotaract er din adgang til verdens største erhvervsnetværk, Rotary International. Rotary har mere end 1.2 millioner medlemmer på verdensplan. Det giver gode muligheder for et netværk, du kan bruge i jobsøgning, til sparring, mentorordning med en rotarianer og til projekter. Der er et aktivt samarbejde mellem Rotaract og Rotary, der bliver afholdt workshops og seminar, med fokus på bl.a.  ledelse og personlig udvikling. 

Denne side er en del af DANIO, og er i øjeblikket administreret af Amalie. Hvis du har spørgsmål til hjemmesiden, eller ønsker indhold tilføjet til siden, så kontakt mig på mailen nedenfor.

%d bloggers like this: